Prismodtager 2026
SMiD-prisen uddeles til en person, der gennem sit virke har bidraget positivt og eksemplarisk til medieforskningen som felt og/eller miljø i Danmark. Prisen kan altså gives på baggrund af såvel forskningsmæssige meritter som bidrag til udviklingen og udbredelsen af forskningsmiljøer, netværk og praksisser. SMiD-prisens formål er kollegialt at anerkende alt det gode, prismodtageren i sit virke har gjort for medieforskningen i Danmark.
Vi er glade og stolte over at kunne præsentere årets modtager:
Indstilling af Klaus Bruhn Jensen til SMID-prisen
Klaus Bruhn Jensen er den oplagte modtager af danske medieforskeres hæderspris. Han har i mere end fire årtier været en pioner inden for skiftende forskningsdagsordener på medie- og kommunikationsområdet, som han selv har været med til at skabe og opbygge.
Hans forskning har gennem alle årene været banebrydende for dansk og international medie- og kommunikationsforskning – den har været det, man i dagens forskningspolitiske diskurs kalder ’excellent’! Og det har hele vejen igennem ligget ham på sinde, at de forskningsmæssige landvindinger skulle formidles til generationer af studerende, både gennem hans egen undervisning og gennem de skelsættende lærebøger, som han har skrevet og været redaktør af.
Hans forskning bærer vidnesbyrd om, at han mestrer både den dybsindige og intellektuelt udfordrende grundforskning, og den anvendte forskning, der har umiddelbar relevans for politisk og kulturel intervention.
Som ung forskerspire blev Klaus interesseret i den bevægelse, der i et temanummer af Journal of Communication blev kald ’ferment in the field’ (1983), et nybrud der for Klaus’ vedkommende især handlede om fornyelsen af feltet ’audience research’. Han gjorde her en pionerindsats som én af de fremtrædende udviklere af feltet receptionsforskning, som han allerede som kandidatstipendiat på Aarhus Universitet (svarende til et PhD-projekt) ambitiøst bidrog til med intet mindre end en doktorafhandling med titlen Making Sense of the News: Towards a Theory and an Empirical Model of Reception for the Study of Mass Communication (1986). Titlen vidner om det samspil mellem udvikling af nye teoretiske begreber og operationaliseringen af dem i kvalitativ empirisk forskning, der har kendetegnet Klaus’ forskning lige siden.
I de følgende 10-15 år kastede Klaus sig ud i den paradigmekamp, der udspillede sig mellem den overvejende positivistiske – og amerikanske – publikumsforskning og den nordisk-engelske cultural studies-inspirerede receptionsforskning. Det er her nærmest børnelærdom for medieforskere, at udviklingen kan beskrives som ”Five traditions in search of the audience” (1990), en artikel som han skrev i et frugtbart samarbejde med den svenske professor Karl Erik Rosengren – en artikel der er blevet genoptrykt utallige gange i antologier. Få år efter måtte Klaus tage handsken op for de skarpe – nogle ville sige næsten hadske – angreb som samme Karl Erik Rosengren rettede mod hans bog The Social Semiotics of Mass Communication (1995). Rosengren opfattede kvalitativ forskning som slap og anekdotisk, mens Klaus fremhævede den kvalitative forsknings nødvendighed for at forstå mediernes rolle i menneskers hverdag. Her kan man virkelig sige, at Klaus tog én for holdet, og derigennem eksemplificerede Thomas Kuhns pointer om videnskabelig udvikling som det nye paradigmes kamp mod de etablerede paradigmer.
Det rummelige budskab, som Klaus hele vejen igennem har stået for, fremgår af et af kapitlerne i den autoritative håndbog, som han igen og igen har revideret siden 1991: ”The complementarity of quantitative and qualitative methods in media and communication research”. Kapitlet indgår i Handbook of Media and Communication Research: Qualitative and Quantitative Methodologies. Bogen er en ‘edited volume’, men det er karakteristisk for Klaus’ arbejdsomhed og vilje til at præge feltet, at han har skrevet cirka halvdelen af kapitlerne selv.
Klaus’ beherskelse af hovedværkerne i klassisk filosofi (Peirce, Rorty, Habermas) og hans indgående kendskab til kommunikationsforskningens milepæle fremgår af hans redaktionelle ledelse af mammutværker som The International Encyclopaedia of Communication Theory and Philosophy (redigeret sammen med R.T. Craig, 2016) og den intellektuelt krævende A Theory of Communication and Justice (2021).
Klaus’ forskning i den første halvdel af hans karriere var forankret i den massekommunikative epoke, mens han i den næste periode var blandt pionererne i udforskningen af synergier mellem kommunikationsforskning og computer science, som han har teoretiseret og undersøgt i sine banebrydende projekter om ’internettet’. Synergien afspejles i titlen på hans artikel ”The Internet as a Cultural Forum” (2011), der indeholder et ekko af Newcomb & Hirsch’s “Television as a Cultural Forum” (1984), ligesom hans “The Social Uses of the Internet” (2021) teoretisk står på skuldrene af James Lull’s “The Social Uses of Television” (1982).
Klaus er en fremtrædende fortaler for komparativ forskning både inden for det europæiske område og globalt. I 1990erne tog han initiativ til at samle nyhedsforskere fra Mexico, USA, Belarus, Denmark, Indien, Israel, and Italien, der gennemførte parallelle publikumsstudier til bogen News of the World. World Cultures Look at Television News (1997). Fra 2016 til 2021 ledede han det ambitiøse projekt “The People’s Internet: Market, State and Civil Society in China, Europe, and the United States”, finansieret af Carlsberg Fondet. I dette og alle sine øvrige projekter har Klaus bidraget til dansk medieforskning vækstlag gennem ansættelse af PhD-studerende og postdoc’er. En stor del af dem, som i dag og i morgen tegner den danske medie- og kommunikationsforskning, gør det på et fundament, som i hvert tilfælde delvist er lagt af Klaus.
I sit seneste, igangværende projekt “GREENWATCH – Green Surveillance: Imagining a Sustainable Internet of Things” (muliggjort af en ERC Advanced Grant), videreudvikler Klaus interessen for kommunikation og avancerede digitale teknologier i en undersøgelse af tidens påtrængende bæredygtighedsdagsordener. Projektets forskningsteam undersøger med blik for de påtrængende etiske og politiske dilemmaer, om og hvordan The Internet of Things gennem digitale og data-drevne teknologier kan fremme den grønne omstilling ved at overvåge effekterne af menneskelig aktivitet på jordens økosystemer.
Vi indstiller Klaus til SMIDs hæderspris, fordi han i hele sit virke har demonstreret, at han er en original, alsidig og produktiv forsker, der som forskningsleder og mentor inspirerer både senior- og juniorforskere inden for dansk kommunikations- og medieforskning. I kraft af sit engagement og sin visionære tilgang til forskning gennem fire årtier har han desuden en gennemslagskraft i det internationale forskersamfund, som giver ham en særlig position i det danske forskningslandskab.
Aske Kammer og Kim Schrøder, Roskilde Universitet